Tagskanning - Måling af fugtindhold i varme tage

P1010358 600X338px

 

Skanning er en (stort set) ikke destruktiv måling af fugtindholdet i varme tage. Metoden er særligt fordelagtig på store flade tage, for konstatering af fugtindtrængning og for vurdering af udskiftning for renovering.

 

Til skanning anvendes instrument benævnt TRAMEX TAGSKANNER. Instrumentet påtrykker isoleringsmaterialet et elektrisk felt, hvorefter den kapacitive modstand måles. Dette giver et udtryk for fugtindholdet.

 

En skanning giver ikke oplysning om det absolutte fugtindhold i isoleringsmaterialet, men et relativt billede i form af en kortlægning af fugtforholdene hen over tagfladen. Bestemmelsen af fugtindholdet i isoleringsmaterialet sker i en dybde ned til ca. 25 cm. For at omsætte registreringen til absolutte værdier af fugtindholdet bestemmes fugtindholdet ved udskæring af enkelte prøver med en efterfølgende tørre/veje veje proces. Prøver af isoleringsmaterialet udtages på de steder der giver karakteristiske udslag på skanneren.

 

 Dec Scanner 600X338px

Hvorfor udføres tagskanning

Skanning udføres, når der er mistanke om et højt fugtindhold i isoleringsmaterialet, f.eks. som følge af en lækage i tagbelægningen. Det er på basis af en skanning forholdsvis let, at afgrænse det område, hvor lækagen må befinde sig. Skanning kan også udføres for at undersøge, om isoleringsmaterialet i det varme tag generelt er så vådt, at det skal udskiftes inden en eventuel renovering.

 

Vådt isoleringsmateriale vil kunne give anledning til svampe-, skimmel- og bakterievækst, Desuden vil vådt isoleringsmateriale medføre en betragtelig forringet isoleringsevne og undertiden også sommerkondens, der observeres som dryp fra loftet.

 

Erfaringen viser, at der i uheldigste tilfælde vil kunne være tale om 50 kg vand pr. m2 dvs. en vandmængde, som i betrag-telig grad bidrager til belast-ningen af tagkonstruktionen. Fugtmængder af denne størrelsesorden er naturligvis uacceptable og isoleringen må udskiftes.

  

Selv om det generelt skal tilstræbes, at isoleringen er så tør som muligt, kan der jævnfør Bygerfa-blad (27)100323 accepteres fugtindhold på cirka 0,5 volumenprocent. Dette gælder også isoleringsmateriale i et varmt tag, der skal efterisoleres over tagmembranen.

 

Hvornår på året udføres tagskanninger

Fugt, som er spærret inde imellem to tætte membraner vil vandre op og ned i isolerings-materialet i årets løb. Om sommeren presses fugten ned i bunden af isoleringen, og om vinteren presses den op under tagbelægningen. Februar/Marts er den tid på året, hvor fugtindholdet under tagdækningen er størst.

 

Skanning kan udføres hele året, men de mest pålidelige resultater opnås i perioden oktober til marts, hvor fugten befinder sig i isoleringens øverste del. Det er endvidere nødvendigt at selve tagoverfladen er tør.

 

Udførelse, rapportering og fortolkning af resultater

Vi udfører tagskanninger baseret på over 30 års erfaringer. Metoden er på sin vis meget enkel, men det kræver stor viden og erfaring at bruge den rigtigt, og at tolke resultaterne korrekt.

 

Resultatet af skanningen og vores anbefalinger rapporteres i en let forståendelig og anvendelig rapport, inklusive en tegning med markering af opfugtninger i den skannede tagflade, samt resultatet af eventuelle tørreveje-prøver.

 

For mere information kontakt os på 44 85 86 00 / 75 52 21 00