Undersøgelse
Undersøgelse for skimmelsvamp kan blive udført med mange forskellige baggrunde. Det kan f.eks. være oplevelse af indeklimamæssige gener, aktuelle fugtproblemer eller vandskader, mistanke på grund af tidligere fugt/vandskader eller konstatede tegn på skimmelvækst.
De kan også blive udført i mange forskellige sammenhænge, og med forskellige aktører. Det kan f.eks. være ved køb/salg af ejendomme, før renovering, i konflikter mellem lejer/udlejer, i forsikringssager (vandskader/ejerskifte) eller bare i bestæbelserne på at have et godt og sund hus.
Undersøgelserne kan derfor have mange forskellige formål og omfang. Det omfatter f.eks. prøvetagninger, små skimmelbesigtigelser, tilbundgående skimmelundersøgelser, luftmålinger og kontrol af udført udbedringsarbejde. Læs mere nederst på siden.
Vi tilpasser undersøgelsen til den konkrete situation og kundens behov.
Dialogen med kunden både før, under og efter undersøgelsen er vigtig for bedst muligt at definere opgaven, afstemme forventninger, og sikre det rigtige forløb af selve skadesudbedringen.
Ved undersøgelserne inddrages al tilgængelig information, og kommunikation med sagens parter og ejendommens brugere er ofte et vigtigt element i fastlæggelsen og løsningen af eventuelle skimmel- og indeklimaproblemer.
Rent praktisk udføres undersøgelsen ved en kombination af visuel undersøgelse, ikke-destruktive undersøgelsesmetoder, og i nødvendigt omfang opskæringer og boringer for undersøgelse af skjulte konstruktioner. Vi råder over alt nødvendigt måle- og undersøgelsesudstyr, som f.eks. fugtmåleudstyr, endoskoper, termografiudstyr.
Prøvetagninger og laboratorieanalyser og er også en meget vigtig del af skimmelsager.
Prøvetagning - overflader
Ved undersøgelsen udtages der i nødvendigt omfang prøver fra overflader til laboratorieanalyse.
Det er f.eks. MycoMeter-test, aftryksprøver, tapeprøver eller materialeprøver.
Prøverne kan give svar på om der er skimmel, hvor kraftig eventuel vækst er, hvilken skimmelart/skimmelslægt det er, og om der f.eks. er sket en sporespredning.
Prøverne er kun stikprøver, men hjælper til den samlede vurdering.
Prøvetagning – luftHvis der ikke er synlige tegn på skimmel kan der tages luftmålinger for at se om skjult vækst spreder sporer/fragmenter til luften i de berørte rum.
Der findes flere forskellige målemetoder, herunder airsampling til dyrkning, airsampling til mikroskopering og Mycometer-Air. Målingerne kan også bruges til at vurdere, om konstateret skjult vækst påvirker indeklimaet. |
Der har traditionel været forskellige meninger og holdninger i relation til luftmålinger, herunder hvad der er den bedste metode, om de overhovedet er brugbare, og hvad de i givet fald kan anvendes til.
Som afsluttende afhandling på sin Master i Bygningsfysik på SBI/AAU, har vores Søren Brandstrup derfor lavet et speciale med formålet at vurdere om luftmålinger overhovedet med rimelig sikkerhed kan afsløre skjult skimmelvækst, og at vurdere og sammenligne forskellige luftmålingsmetoder.
De udførte undersøgelser og sammenlignende målinger viste god sammenhæng mellem målinger og skjult skimmelvækst. De understregede dog også forskellighederne i output og sikkerhed. Endelig viste de vigtigheden af at målingerne udføres rigtigt, og at der anvendes korrekte og dokumentere vurderingsskalaer.
Vi bruger alle de nævnte metoder, men foretrækker som udgangspunkt airsampling til dyrkning med Merck/Holbach samplere, da disse giver information om både art og mængde, og da der findes et vel udbygget og dokumenteret vurderingsværktøj.
Prøvetagninger fra støv
Som supplement eller alternativ til luftmålinger kan der tages aftryksplader eller DNA prøver fra aflejret støv.
I støvet kan der være ophobet sporer og myceliefragmenter, og mængden/artssammensætningen af dette kan ligeledes bruges som indikation på skjult skimmelvækst i bygningen.
Rådgivning
Med baggrund i undersøgelsen laves en let forståelig og anvendelig rapport, næsten altid med billeder og/eller skitser til illustration af skades- og udbedringsomfang. Ud over det tekniske, har vi også fokus på hvad det er for en problemstilling der er tale om, samt hvem og hvad rapporten skal bruges til.
I rapporten beskrives de konstaterede skimmel- og fugtforhold, og der underbygges med målinger og prøveresultater. Der gives en vurdering af skadesårsagen og af skimmelforekomsternes betydning for indeklimaet. Udbedringsomfang beskrives, så det er let for den udførende at give en pris, og at udføre arbejdet.
I vurderingen af skimmelforekomsternes betydning tager vi udgangspunkt i gældende retningslinier, i den nyeste indenlandske og udenlandske forskning, og ikke mindst i vores egen erfaring.
Vi lægger vægt på skimmelforekomsternes mængde, art, styrke og placering og på risikoen for påvirkning af indeklimaet. Vi lægger også vægt på hvad det er for en bygning det drejer sig om, og hvad der er normalt og forventeligt.
Et vigtig del i vores rådgivning er at anvise en udbedringsmetode, der er så billig, så hurtig og så nænsom som muligt, men som stadig er helt sikker.
For mere information kontakt os på 44 85 86 00 / 75 52 21 00
Alt efter problemstilling, behov og ønsker falder vore undersøgelser typisk ind under én af følgende kategorier:
BesigtigelseUdføres typisk på parcelhuse og omfatter en kort visuel besigtigelse, med henblik på at identificere eventuelle indeklimaproblemer som følge af skimmel. Der udarbejdes et kort notat med vurdering og handlingsplan. Eventuelt skal der suppleres med en grundigere undersøgelse. Indledende undersøgelseEn overordnet undersøgelse uden bygningsmæssige indgreb. Anvendes typisk som første skridt på større bygninger, hvor der er konstateret tegn på skimmel- og indeklimaproblemer. Der udtages prøver til påvisning af skimmelsvampevækst, og der udarbejdes rapport med handlingsplan for det videre forløb. Supplerende undersøgelseUdføres typisk når konstruktionerne er fuldstændigt blotlagt ved udbedringsarbejdets påbegyndelse. Formålet er at anvise justeringer til udbedringsarbejde beskrevet ud fra indledende undersøgelser. |
OmfangsbestemmelseUndersøgelse af specifikke konstaterede skimmelangreb. Omfatter fastlæggelse af skadens art, omfang og årsag, samt præcise retningslinier for udbedringsarbejdet. UndersøgelseEn tilbundsgående undersøgelse, der også omfatter skjulte konstruktioner. Der anvendes teknisk udstyr, foretages bygningsmæssige indgreb og udtages prøver. I rapporten angives præcise retningslinier for nødvendigt udbedringsarbejde. Udføres typisk som fortsættelse af en indledende undersøgelse. KvalitetssikringKontrol af anviste arbejders udførsel og effekt. Der foretages visuel inspektion, samt prøvetagninger fra overflader og eventuelt fra luften. Der afsluttes med en rapport der dokumenterer det udførte og effekten. Kvalitetssikring kan bruges som egen sikkerhed, til sikkerhed for bruger/kunder og som dokumentation ved f.eks. fremtidigt salg. |