Fugt


Materiale prøve - relativ fugtighed

Ved både vandskader og nybyggeri er det afgørende at dokumentere, at konstruktioner og materialer er tilstrækkelig tørre før man f.eks. lægger gulv. det er særligt relevant ved de tunge materialer som murværk og beton, der kan indeholde meget vand, og som tager lang tid at tørre ud.


Hvis der kun er mistanke om et forhøjet fugtniveau, er det også relevant at fastlægge fugtniveauet for at be- eller afkræfte mistanke, og for om nødvendigt at opstarte udtørring og udbedring.


Man kan foretage mere eller mindre præcise målinger på stedet, men en sikker metode er at udtage prøver og foretage måling og analyse under kontrollerede forhold på laboratoriet.


Ofte er det tilstrækkeligt at fastslå den relative fugtighed i materialet, da det i sidste ende er krav til denne der er udslagsgivende for om der er tørt nok.


Prøver skal håndteres omhyggeligt, og indsendes eller indleveres til vores laboratorium i lufttæt indpakning. Vi har særlige beholdere, som er velegnede til f.eks. ophugningsprøver fra beton.


På laboratoriet placeres prøven i klimakammer og der måles på prøven til der er sikkerhed for korrekt måleværdi. Vi sender svar senest dagen efter vi modtager prøven.


Materialeprøve - relativ fugtighed og vandindhold

I nogle tilfælde kan det være relevant (ud over den relative fugtighed) at kende det konkrete vandindhold i materialet målt som gram vand pr. kg materiale. Det kan f.eks. være i vurderingen af skadesårsag eller af hvor lang tid en udtørring vil tage.


Efter måling af den relative fugtighed i en indsendt prøve som beskrevet ovenfor, foretages en såkaldt tørre-veje prøve. Prøven vejes, hvor efter den varmes op, så vand drives ud af prøven. Herefter vejes prøven igen og vandindholdet kendes.


Udtørringen kan tage op til et par døgn, hvor for der skal forventes 2 dages svartid.