Bygningens klimaskærm skal som udgangspunkt være tæt for vand (regn og damp), lyd, luft og forurening. Utætheder i bygningskonstruktioner kan føre til mange skader på bygningens og gener for brugerne i form af træk, opfugtning, svamp, skimmelsvamp, korrosion, indtrængende forurening, lugt, lyd og reducering af brandmodstanden.
Der bør skelnes mellem utætheder for vand og utætheder for luft. Betingelsen for at der kan trænge vand ind i en bygningskonstruktion er, at der er trykdifferens mellem udvendig og indvendig konstruktion til at ”drive” vandet ind og at utætheden, ”hullet”, er tilstrækkeligt fyldt med vand. Vandindtrængen vil desuden være afhængig af den vindhastighed, den nedbørsintensitet/snepåvirkning, der aktuelt optræder på konstruktionen under og lige efter nedbør. Også udformningen af konstruktionens overflade, de anvendte materialer og/eller samlinger og hvordan konstruktionen i øvrigt er beskyttet har betydning.
For luftindtrængen i en bygningskonstruktion er det principielt nok at utætheden eksisterer og at der er en termisk trykforskel mellem for og bagside af det utætte byggemateriale fx en dampspærre. Særlig vinden vil indvirke på komfortoplevelsen og energiforbruget, idet fordelingen af det resulterende tryk på bygningens overflader afhænger af vindens påvirkning og temperaturforskellen mellem inde og ude. Herudover vil der i bygninger være ventilations- og skaktsystemer, som medfører luftstrømme i bygningen og cirkulerende luftstrømme i bygningskonstruktioner eller skorstenseffekter. Udover utætheder kan der være nedad-eller opadgående luftstrømme, som kan medføre gener for en bygnings brugere.
Tæthedsundersøgelser af en bygning eller en bygningskonstruktion kan ofte afdække selve tæthedsproblemet, hvor problemet konkret er og omfang af gene/skade. Til tæthedsundersøgelser anvender Goritas f.eks. en eller flere af følgende undersøgelsesmetoder, evt. i kombination: Blowerdoor, termografi, røgprøve, sporgasundersøgelse.
Krav til lufttæthed
Bygningsreglementet har i mange år stillet krav om tætte bygningskonstruktioner og samlinger. I 2006 blev der imidlertid indført mere håndfaste krav om at nyt byggeri skulle opfylde et tæthedskrav til at reducere luftutætheder i klimaskærmen og dermed reducere energiforbruget.
På baggrund af en undersøgelse foretaget blandt Dansk Byggeris typehusfirmaer fastsatte EBST krav om et maksimalt luftskifte gennem utætheder i klimaskærmen på maksimalt 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 pascal. Dette krav gælder også i det nye BR18. For lavenergibygninger må luftskiftet gennem klimaskærmen dog ikke overstige 1,0 l/s pr. m² og resultatet af trykprøvningen skal udtrykkes ved gennemsnittet af måling af over- og undertryk. For større bygninger, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, må luftskiftet ikke overstige 0,5 l/s pr. m² klimaskærm og for lavenergibygninger 0,3 l/s pr. m². Tæthedskravene gælder for alle opvarmede nybygninger og dermed også for store administrationsbygninger med atrium, lagerhaller, industrilokaler, butikscentre, biblioteker, arkiver o.l.
Beregninger viste at en bygning med areal på 150 m² og et luftskifte gennem utætheder i klimaskærmen på 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa trykforskel har et samlet lækageareal i klimaskærmen på 0,026 m² svarende til et fiktivt hul på ø 180 mm. Et luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen på 2,5 l/s pr. m² ved 50 Pa trykforskel vil for samme bygning medføre et samlet lækageareal i klimaskærmen på 0,043 m² svarende til et fiktivt hul på ø 233 mm (Kilde: Jørgen Zhults, DTU) – En velisoleret bygningen skal således være relativ tæt for overhovedet at kunne holde på varmen.
Kravet til tættere bygningskonstruktioner medfører at der også skal tages særlig hensyn til ventilation af bygningen og træffes valg om hvordan bygningen skal ventileres
Måling af luftskifte gennem utætheder i klimaskærmen
Måling skal efter BR foretages efter standarden DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med tryk skabt af ventilator. For større bygninger anbefales at luftskiftet gennem utætheder eftervist for hele bygningen som helhed.
Luftskifte gennem utætheder kan bestemmes ved måling med blowerdoor.
Udover bestemmelse af luftskifte gennem utætheder er det muligt at beregne størrelsen af utætheder i klimaskærmen og igennem en systematisk gennemgang af konstruktionen pege på de områder i bygning eller konstruktion, hvor der skal sættes ind med udbedring. Det er også muligt at måle luftskiftet i mindre dele af store vinduesfacader fx enkelte vinduer.
Bygningstermografi
Bygningstermografi er en ikke destruktiv metode til at undersøge uregelmæssigheder i bygningskonstruktioner fx utætheder, opfugtning, kolde overflader. Termografi kan anvendes til fx at dokumentere luftgennemstrømning, træk, kuldebroer, manglende isolering, fugt- og vandskader mv. Termografibilledet viser overordnet reflekterede temperaturer fra overflader. Man kan ikke se ind i eller bag konstruktionen, som det kendes fra røntgen, men ser refleksioner på og lige bag den overflade som bliver termograferet.
Metoden tager udgangspunkt i at alle overflader udsender en elektromagnetisk stråling i form af "varmestråling", hvis intensitet og bølgelængde afhænger af dens temperatur. Strålingen kaldes infrarød stråling (IR-stråling eller termisk stråling) og kan ikke opfattes af det menneskelige øje. Når temperaturen på et objekt stiger, forøges strålingsintensiteten samtidig med at bølgelængden bliver kortere. Når de infrarøde stråler ses gennem et termisk kamera, skiller varme genstande og overflader sig ud fra køligere baggrunde. Temperatur variationerne på overfladerne kan således iagttages. Den infrarøde stråling måles med et termografikamera og det mønster, som opfanges af kameraet omdannes og gengives, som et temperaturbillede på en skærm. Termisk billeddannende kameraer registrerer stråling i det infrarøde spektrum af det elektromagnetiske spektrum (ca. 900-14,000 nanometer). Infrarød termografi er et termografisk billede, en termisk billedbehandling af en given situation gengivet som infrarøde billeder enten som stilbillede eller som sekvenser i form af en termisk video.
Der er i BR ikke krav om bygningstermografi til måling af tæthed. Det er vor erfaring at god termografi bedst udføres efter standarden DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne – Kvalitativ sporing af termiske uregelmæssigheder i en bygnings klimaskærm – infrarød metode.
Til bygningstermografi anvender Goritas højopløselige temografikameraer. Termografiske undersøgelser udføres bedst på et tidspunkt, hvor standardens metrologiske forhold er opfyldt. De bedste termografier forudsætter en temperaturforskel mellem inde og ude > 10 °C, at bygningen ikke afkøles af kraftig vind og at der en trykforskel mellem ude og inde på mindst 5 Pa. Termografier kan give anledning til fortolkning og i få tilfælde fordrejning af byggetekniske forhold. Alle konstaterede uregelmæssigheder må i en undersøgelse derfor eftervises enten ved konkret bygningsundersøgelse, ved måling af fx fugt eller luftstrømme eller ved nøje gennemgang af tegningsdetaljer sammenholdt med det aktuelle skadesbillde.
Ved samtidig brug af Blowerdoor og termografi kan utætheder og kuldebroer gøres tydeligere og dermed lokaliseres præcist og hurtigt, også i ældre bygninger.
Bygningstermografi udvendig kan ofte anvendes til vurdering af kuldebroer og isoleringstilstand, men erfaring viser at langt det største udbytte af en termografisk undersøgelse fås ved termografi indvendig. Ved udvendig termografi skal man være særlig opmærksom på beplantning fx træer, buske og krybende vækster, refleksioner fra sol, vinduer o.l.. ved ventilerede konstruktioner kan det være vanskeligt at afgøre hvilken isoleringstilstand bygningen har.
Ved samtidig brug af Blowerdoor og eksempelvis termografering kan utætheder lokaliseres præcist og hurtigt ved bestemt tryk, også i bygninger, som ikke er omfattet af BR10 og ældre bygninger.
Røg til afsløring af utætheder
Røg kan anvendes til afsløre luftutætheder i bygningskonstruktioner og luftstrømme, men er mindre egnet til afsløring af vandindtrængen. Ved røgtest skal man være opmærksom på at nogle undersøgelser med røg kan være diffuse. Det kan derfor være vanskeligt at garantere et fuldstændigt entydigt resultat. Nogle røgformer er bedre egnet end andre, da det afhænger af hvad, det er, der skal undersøges, fx hvilke bygningsdele, volumener, der skal fyldes, hvilke detaljer, der skal undersøges og hvilket tætningsprincip konstruktionen er opbygget efter samt om røgen skal ledes ind i eller gennem konstruktionen. Røgtest egner sig ikke, hvis aflæsningen af utætheder skal foretages udefra og det blæser. Farvet røg kan smitte af på overflader og inventar. Nogle dobbeltfacader kan have luftstrømme, der umuliggør en effektiv undersøgelse. I nogle tilfælde er et ventilatorskabt over-/undertryk og termografi samt eftervisning med lufthastighedsmåler og røgpinde lokalt langt mere præcist, men en sådan undersøgelse vil afhænge af konstruktionen og hvad det er undersøgelsen skal anvendes til.
Det vil ofte være ret tidsbegrænset, hvad der kan nå at ses med en antændt røgpatron. Afhængig af aktuelle volumen og konstruktion for undersøgelse bidrager en patron med ca. 10 minutters kun begrænset røgpåvirkning. Til større emner benyttes derfor en røggenerator med ren hvid røg, som kan ledes ind i konstruktionen via en studs eller et rør.
Det anbefales at kontakte det lokale beredskab, brandvæsen eller politi ved disse undersøgelser.
